ConstructedNature

Ann-Lie Gram
← SHOW SIDEBAR
17 Jun 2012
HIDE SIDEBAR →
views 3895 / likes 0 / bookmarks 0

description

Afgangsprojektet er et oplæg til en vægudsmykning til det nybyggede kulturhus Kulturværftet i Helsingør. Udsmykningen der er konstrueret af laserskårede træplader danner en stor organisk helhed, hvis udtryk bryder med den moderne arkitektur.
Udsmykningen er taktisk placeret langs trappen, der fører op til udstillingsrummet Krydsfeltet. Dels for at tiltrække publikum til tidens udstilling men også for, at give kulturværftets besøgende en sanseoplevelse i den ellers anonyme opgang.
ConstructedNature handler om at skabe sanseoplevelser i fysiske rum ved at bruge naturens elementer i kontrast til de konstruerede.
Jeg har gennem brug af inspiration fra Kulturværftets arkitektoniske formsprog og den omkringliggende naturs strukturer skabt en udsmykning, der gennem sit organiske formsprog appellerer til menneskets bevidsthed og derved forener menneske og rum. Gennem brug af organiske strukturer, rytme og gentagelse som kontrast til det enkelte og rå materiale, opstod udsmykningen ConstructedNature som en genfortælling af en naturoplevelse.

comments