MIN skænk, MIN daybed

Anna Karnov
← SHOW SIDEBAR
17 Jul 2013
HIDE SIDEBAR →
views 1486 / likes 0 / bookmarks 0

description

8 møbler, en samlet serie i birk og uld.

Det overordnede fokus var læring omkring kunders kreativitet og co-creation.

Min opgave skiller sig markant ud fra andre, ved at fokusere på den videnskabelige tilgang til, hvornår en kunde føler sig kreativ, og opfatter sig selv som co-creator på et møbel. Det forklares ved hjælp af neurotransmissionen i hjernen, hvor dopaminniveauet og det dertilhørende dopamin-rush afgør, om en person føler sig kreativ nok. Om kunden føler sig kreativ ved selv at skulle save de fire ben til en stol, eller om kunden føler sig kreativ nok ved kun at vælge betrækket til sofaen blandt tekstilpaletten i butikken.

Jeg endte ud med en møbelserie bestående af 8 møbler (på MadeInSchool er kun vist de 3), der hver især henvendte sig specifikt til forskellige kunder, med forskellige behov for dopaminudskillelse for at føle sig kreative og for at føle at de har co-created deres møbel.

Formgivningen fokuserer på markante detaljer, som eksempelvis polstringen af den lydabsorberende låge i skænken i Cradle 2 Cradle certificeret tekstil, der afsluttes med fasede håndtag. Den ene skydelåge skaber en dynamik i skænken, der hele tiden gør det muligt for kunden at udstille, samtidig med at gemme væk. At skifte stil og fokus på få sekunder, og hele tiden skifte udtrykket på tableauerne.
De ikoniske ben og detaljeringen af understellet, der samler hele seriens udtryk og skaber den røde tråd i alle 8 møbler. Daybed'en og bænkens polstring af madras, der maksimerer udnyttelsen af tekstilbredden, og inkorporerer fastmontering til understellet i designet.

comments