supertid

Fanni Baudo
In collaboration with
← SHOW SIDEBAR
18 Jun 2012
HIDE SIDEBAR →
views 4010 / likes 3 / bookmarks 0

description

Supertid er design research, der tager udgangspunkt i vores fascination af tid og vores undren over samtidens ofte forsimplede og unuancerede forhold til tiden.

Titlen Supertid rummer emnets mangesidethed. Det er et ord hentet fra sportens verden, hvor man konkurrerer om at være hurtigst. Et ekstremt fokus på hastighed, som nu gør sig gældende i de fleste aspekter af vores tilværelse. Tiden er en supermagt, og vi skal udnytte tiden supereffektivt og supergodt, på bekostning af langsommelighed og mellemrum. Men super betyder i sin latinske oprindelse udover – og titlen er dermed også en opfordring til at diskutere, hvordan vi kan sætte os ud over tiden, som vi tror, vi kender den – turde glemme den for en stund eller lade den spille en helt anden rolle.

Med inspiration og indsigter fra samtaler med fem mennesker, der aktivt har valgt at have et anderledes, personligt og tillidsfuldt forhold til tid, har vi skabt en række visuelle og taktile undersøgelser, der udfordrer vanetænkning omkring tid. Med vores bog 'supertid' vil vi invitere andre ind i en eksperimenterende og refleksiv designproces, der er en katalysator til at stille nye spørgsmål, udforske og påvirke opfattelsen af tid, ved at synliggøre den og skabe sanselige tidsoplevelser.

/Fanni Baudo & Liv Maria Henning

kontakt: supertid@post.com

comments