Finestra - En kafferister til hjemmebrug

Jeppe Ramkær
← SHOW SIDEBAR
11 Jan 2012
HIDE SIDEBAR →
views 9183 / likes 1 / bookmarks 0

description

Ristet kaffe er et af de mest komplekse naturlige nydelsesmidler, man har. Indtil nu har man identificeret op til 850 forskellige smagsnuancer, hvilket overgår vin og vanilje, som regnes for kompleks med ca. 150 nuancer. Kaffe nydes verden over, drikkes i alle samfundslag og i de fleste kulturer med forskellige riste– og smagspræferencer. Interessen for kaffe er i det sidste årti vokset herhjemme, måske med afsæt i slowfoodbevægelsers udbredelse.

Kompleksiteten i kafferistningen, glæden ved selvproduktion og belønningen i en god kop hjemmeristet kaffe gør hjemmeristning til en perfekt hobby. Man kan bruge mange timer på at finde sine personlige favoritristninger, men man kan aldrig skabe præcis samme resultat som andre pga. mange ukontrollerede variable. Man afgør selv og bliver aldrig færdig med at eksperimentere. Netop denne force er efter min opfattelse grundlaget for hjemmeristning.

Ristemestrene fra Copenhagen Roaster opfordrede mig i dette projekt til at arbejde med udviklingen af en ny hjemmerister. De mente, der var mulighed for forbedring på området, bla fordi man i deres øjne ikke kan riste kaffe ordentligt på de nuværende maskiner. Med fuld opbakning og teknisk assistance fra holdet bag Copenhagen Roaster tog jeg imod udfordringen.

Gennem information fra kaffeentusiaster og udvikling med ristemestre har projektet udviklet sig til konceptet til induktionshjemmeristeren Finestra.

comments