PRØVESTENEN - FRA BENZINØ TIL REKREATIVT LANDSKAB. En park på kanten af byen og havet.

karentovgaard
← SHOW SIDEBAR
04 Jul 2011
HIDE SIDEBAR →
views 3025 / likes 0 / bookmarks 0

description

Projektet tager udgangspunkt i den årlige produktion af overskudsjord fra byggeriet og problematikken omkring jordforurening.
Projektet undersøger hvordan den eksisterende industri på Prøvestenen kan omdannes og integreres i et rekreativt landskab. Til glæde for Københavnerne og de tilstødende byudviklingsområder.

Ved mit første besøg på Prøvestenen blev jeg meget betaget af stedets rå og upolerede karakter. Der var en voldsomhed og en rå kraft som lå i industrianlæggene, silo tankanlæggene, rørledningerne der voksede ud af og omkring prøvestensfortet.
De store bjerge af sand og grus, som ved jævne mellemrum blev flyttet rundt på, gjort større eller mindre. Konstant forandring, et ustabilt landskab

Jeg var fra starten meget betaget af jordhotellernes forandrings og mønster struktur. Store bunker af sand, grus og jord der nogle gange voksede sammen og blev til en sammensat figur. eller de faldt sammen pga gravemaskiner.
Det er denne karakter af iboende forandring og upolerethed jeg bygger videre på i projektet.

Prøvestenen har samtidig en helt særlig attraktiv beliggenhed. Det er en kunstigt skabt ø der ligger fladt i øresunds store vandrum . En ø der ligger på kanten af af byen, og vandet. Industrien på Øen er ikke helt så aktiv mere og flere arealer ligger lidt til overs og bliver nu en del af byen.
Det nye rekreative landskab rummer et meget stort potentiale som jeg ser det.
Det er et meget stort og komplekst landskabstræk, men samtidig er det også et meget robust landskab der må erodere og forandre sig med tiden.
Det vil naturligvis være bekosteligt at etablere i de komplekse former og strukturer, men omvendt er der meget at spare sammenlignet med vedligeholdelsen af en meget stram formgeometri.
Landskabet skaber rum for alle de programmerede aktiviteter, men det kan rumme mere end det.
Der er plads til både programmerne og den uprogrammerede aktivitet, uden at det forstyrrer hinanden, og det ser jeg som et stort potentiale og kvalitet.
Sammenligner man med de eksisterende rekreative områder er der ikke mange af dem som kan netop det.

Jeg er meget fascineret af og holder meget af dette rå eller upolerede landskab, det ikke-pæne og ikke-ordnede. Og jeg ser det som en meget stor kvalitet. Landskabet er i sin u-polerethed et uformelt landskab der fordrer til leg og aktivitet. Det er et landskab der bringer kroppen i fokus, et landskab der er stort nok til at gå på opdagelse i og fare vild i. Et sted man kan komme og opleve frit, uden nogen form for diktering eller program.
Der opstår en intimitet i landskabet i kraft af variationen og den selvgroede karakter som giver ly og mulighed for menneskelig aktivitet. Man kan bevæge sig imellem, oppe på eller langs kanten. (ILLUSTRATION)

Som tidligere nævnt jeg har været meget inspireret af jordhotellernes forandrings og opløselige struktur.
Udtrykket er fundet i et klitlandskab ved Blåvand. Jeg har brugt det som en form generator, fortolket det og tilpasset til stedet. I modsætning til klitlandskabet er dette Landskab et princip, et flydende mønster i mellemskala der lægger sig ud på fladen og infiltrerer det eksisterende.
Mønsteret er retningsløst og besidder en meget stor fleksibilitet.

Den nye Landskabsstruktur spærrer og lukker, og skaber labyrintiske forløb uden orden eller hieraki. På denne måde bliver oplevelsen af landskabet meget større, fornemmelsen af at være forsvundet fra byen total.
Men så snart man går op på en bakke får man overblikket, det helt åbne vandrum ligger foran en, kontakten og nærheden til byen bliver tydelig.
Landskabet ligger i stor kontrast til byen, Øresund og industrien. På denne måde forstærkes de indbyrdes forskelle og gøres tydeligere.

Jeg mener at stedet har langt større potentiale end lokalplanens støjvolds løsning. Og muligheden ligger for en friere løsning.
Industriens forandringslandskab af sand, grus og jord forsvinder også ved Støjvolden – og jeg mener ikke industrien skal gemmes væk som byens sorte samvittighed.
Projektets forslag kalder på langt mere fantasi og leg, og i sidste ende tilføjer det mere til området og den forestående byudvikling.

comments