INDRE YDRE RUM – B & W 1

Kasper Thorup
← SHOW SIDEBAR
25 Mar 2015
HIDE SIDEBAR →
views 982 / likes 0 / bookmarks 0

description

INDRE YDRE RUM – B & W 1
By Kasper Thorup – Rum&Møbel
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering

Projektet tager afsæt i en fascination af det smukke, der opstår, når bygningsfacader står hen og går i forfald; aftrykket, der sættes i takt med at materialerne forfalder, danner et stedsspecifikt, unikt mønster.

Jeg vil udfordre det smukke i de oversete, forfaldne flader og via digitale medier forarbejde essensen af det opståede udtryk. Denne taktile overflades historiefortællende og unikke udtryk vil ved hjælp af 3D blive genskabt i en ny form.

Med dette vil jeg undersøge, hvordan man kan “vende vrangen ind ad” og danne kontrast ved at lade den rå ydre facade møde det forfinede private rum. Ønsket er at skabe et element, der lægger sig mellem 2 verdener, og derigennem udfordrer kontrasten i dets formbare opståen og vores forhåndsopfattelse af et givent materiale. En vægbeklædning til det private hjem, i beton, hvis mønster er hentet i det uslebne rå og forfaldne industrielle miljø, kun tæmmet af det digitale medies imiterende gengivelse af overfladens essens.
En kontrast i mødet mellem det smukke i det industrielle, rå forfald og det private polerede rum, genskabt i et industrielle konstruktions materiale, beton, som samtidig med sit udtryk stiller spørgsmålstegn ved opfattelsen af samme.
Værket lægger sig legend i det kontrastfyldte felt mellem det indre og ydre rum. Den på forhånd påtagede opfattelse af mødet med beton fladen udfordres ved brug af tekstil tekstur i betonstøbningen. Tanken er at denne bearbejdede forfinelse af betonfladen med sit udtryk stiller sig i kontrast til det private og ofte mere pulerede rum, uden at miste genkendelighed og essens.

Projektet tager afsæt i det rå industrielle miljø på Refshalvøen, mens det endelige mønster der er anvendt på værket er et udsnit fra B&W 1 HALLEN.

comments