Kampagne til forebyggelse af vold mod børn

Kenneth Darre
← SHOW SIDEBAR
10 Jan 2012
Kampagneelement med informationstag til placering i Dansk Supermarkeds butikker, online børnetøjsbutikker og kampagnesitet www.trygbarndom.dk.
Kampagnekasse med trøje, informationsfolder og invitation. Til distribution i vuggestuer, legestuer og børnehaver.
HIDE SIDEBAR →
views 4006 / likes 0 / bookmarks 0

description

Korporlig afstraffelse af børn hører ikke fortiden til. Desværre. Trods ophævelsen af revselsesretten for snart 15 år siden afretter over halvdelen af alle forældre fortsat deres småbørn med rusk, smæk og lussinger. At være udsat for vold som barn øger markant risikoen for alvorlige trivsels- og sundhedsmæssige problemer igennem hele livet.

Emnet er stærkt tabuiseret og de fleste forældre opfatter ikke sig selv som udøvere af vold. Derfor vil en adfærdsregulerende kampagne blive mødt med paraderne oppe.

Min kampagne "Tryg Barndom" bruger børnetøj til at kommunikere budskabet. Børnetøjet bliver både medie og virkemiddel, der har til hensigt at skabe en association til modtagerens eget barn. Målet er at børnetøjet bliver en trojansk hest, som modtageren slipper gennem sine psykiske forsvarsværker, og giver en stærk følelsesmæssig påvirkning.

Kampagnens hovedelement er tøj, der placeres i fysiske butikker som Bilka og Føtex og online butikker. Et kampganesite uddyber lovgivningen, vejleder i konflikthåndtering, og danner ramme for udveksling af erfaringer. En kampagnekasse til brug i mødregrupper, vuggestuer og børnehaver sætter det sociale netværk i spil, og øger derved sandsynligheden for adfærdsændring.

comments