Still-leben

Kitt Stuart Schwenn
← SHOW SIDEBAR
24 Jun 2013
HIDE SIDEBAR →
views 2330 / likes 2 / bookmarks 1

description

Still-leben
-hverdagsobjekter og materialitet

Ideen til dette projekt udsprang en eftermiddag i mine bedsteforældres lejlighed. De var flyttet på plejehjem, og deres femværelses lejlighed var ved at blive ryddet. Bunker af gamle mapper og papirer, stakke af falmede bøger, en stor kasse med gamle radioer, og kasser med slidt køkkengrej, skåret porcelæn osv. Tingene var værdiløse, og skulle bæres ned i en container. Men jeg fik lyst til at bruge dem en sidste gang. For mig havde de både betydning, i form af minder, men jeg så dem også som værdifulde objekter i alverdens forskellige materialer, farver og former - en slags byggeklodser.
Jeg sammenstillede objekterne til kompositioner - en slags still-leben.
Disse still-leben har fungeret som idegrundlag til projektet, hvor jeg har fortolket og omsat sammenstillingerne til tekstile udtryk, med fokus på farvekompositioner, materialemøder og mønstring. Tekstilerne skal ses som oplæg til beklædningstekstiler.

comments