Collage meets pattern - kollektion af eksklusive tekstiler til High End fashion

Lea Aino Jensen
← SHOW SIDEBAR
24 Jun 2013
HIDE SIDEBAR →
views 2324 / likes 1 / bookmarks 1

description

I mit afgangsprojekt har jeg specialiseret mig i printdesign og udarbejdet en kollektion af beklædningstekstiler til High end markedet. Jeg har ladet mig inspirere af dadaistisk collagekunst og har taget udgangspunkt i forskellige dadaistiske kunstneres arbejdsmetoder og udarbejdet egne collager.
Collagerne har jeg kombineret med andet indsamlet inspirationsmateriale og udarbejdet fire temaer som min kollektion er bygget op omkring.
Det har været mit ønske at skabe interessante møder mellem og kombinationer af temaerne. Titlerne på temaerne er: Digitale forstyrrelser, Kant, Struktur og Organisk krop.

I processen har jeg kombineret digitale teknikker med analoge. Jeg har arbejdet med digitalprint, lasercut, burnout og andre specialtrykteknikker for at skabe en kollektion af eksklusive tekstiler. Kollektionen består hovedsageligt af silke, men også af bomuld, uld, viskose og polyester. Jeg er endt ud med en kollektion bestående af 5 håndtrykte, 3 lasercuttede og 10 digitalprintede tekstiler. I flere af tekstilerne er både digitale og analoge teknikker kombineret.

Sidst i projektet har jeg sat tekstilerne i spil på kroppen i en række collager, som skal fungere, som et kommunikationsredskab, der skal visualisere projektets stemning og kommunikere, hvordan jeg ser kollektionen anvendt. I collagerne viser jeg, hvor på kroppen, tekstilerne skal anvendes og mængderne af de forskellige tekstiler i forhold til hinanden. Jeg ser gerne tekstilerne anvendt i beklædning til en ung målgruppe, som går op i kvalitet og som gerne vil skille sig ud.

comments