Collage meets Pattern - temaer

Lea Aino Jensen
← SHOW SIDEBAR
24 Jun 2013
Digitale forstyrrelser er et tema som er består af billeder, der er blevet manipuleret ved hjælp af digitale medier. Jeg har fotograferet i bevægelse, imens jeg affotograferede billeder fra modereportager med farver og objekter, som tiltalte mig, så de blev uskarpe farveforløb i bevægelse. I scanneren har jeg bevæget billeder fra side til side så der er opstod et tilfældigt vandret mønsterforløb, som ændredes ned over fladen. Derudover har jeg anvendt kopimaskinen til at manipulere med billeder ved at bevæge dem under kopieringen, så maskinen genererede tilfældige spejlinger og et forvredet udtryk. Ord der kan knyttes til temaet er: Spejling, uskarp,  vandrette bevægelser og vridning.
Organisk krop består af udsnit af 3 mine oprindelige collager og et billede  af street art. Nogle af billederne stammer oprindeligt fra anatomibøger, som var en af mine inspirationskilder i collagefasen. 
Ord der kan knyttes til temaet er: streg, detaljering, bløde organiske bevægelser, cirkler og ovale former.
Temaet struktur består af fotograferet inspirationsmateriale og en tekstilprøve, som er resultatet af et eksperiment på værkstedet. Jeg har valgt at inkludere temaet, fordi det står i kontrast til de andre temaer, i kraft af billedernes enkle opbygning. Det har været oplagt at anvende temaet til udviklingen af mønstre til rammetryk på grund af den lave detaljeringsgrad. Ordene til dette tema er: enkelthed, organisk, kontrast.
Kant var det sidste tema jeg anvendte i arbejdet med kollektionen. Det består af udsnit fra to af mine collager, som er bygger op af udklip fra forskellige magasiner. Den ene af collagerne er fotograferet gennem en kalejdoskop linse, som har skabt dybde i billedet, ved at danne nye lag og forskyde dem. I forbindelse med fotograferingen blev kanterne blødt op og nogle steder tonede lagene ind i hinanden, hvilket var en rigtig fin effekt, som var oplagt at digitalprinte. Ordene til dette tema er: dybde, skarpe kanter, lag.
HIDE SIDEBAR →
views 840 / likes 0 / bookmarks 0

description

I mit masterprojekt har jeg arbejdet med at kombinere analoge og digitale teknikker. Jeg har bygget min kollektion op omkring fire temaer: digitale forstyrrelser, kant, struktur & organisk krop.

comments