En samtale oase i bymidten - ( udkast fra opgave format med udvalgte illustationer og skitseringer)

Shiva Jarner Coley
← SHOW SIDEBAR
16 May 2014
problemformulering
plan i 1:500
HIDE SIDEBAR →
views 1090 / likes 0 / bookmarks 0

description

Projekt udviklet i samarbejde med Sine Ludvigsen

København – En mangfoldig, aktiv og levende by. En by præget af et væld af lydbilleder, sanselige udfordringer såsom trafikstøj, lydanlæg i gaderne, smalle og mørke gader og med et nyt, ændret adfærd i det offentlige. Det offentlige rum er blevet invaderet af den høje intime og private samtale, som ikke blot kan virke forstyrrende, overraskende og til gene for andre brugere af det offentlige rum. Med den udvidede middel region (Goddmans teori om ”Livets scene”; Front og back stage), hvor internettet og mobiltelefonens herkomst er sociale diskurser ændret, og det her nu blevet tilladt at tale højt om sex, afføring ect. i det offentlige byrum. I byen kan det være vanskeligt at være privat – at have den private uden at invitere andre ind i samtalen – og det omvendte – at være privat uden at skulle involveres i andres privathed. Dette er paradoksalt i det, at vi netop bevæger os ud i byrummet for at være blandt andre, at se på og selv blive observeret. Dette understøttes af blandt andre Lars Oxfeldt Mortensen (i filmen ”Livet mellem husene”), beskriver det optimale byrum således: ”Byrummet skal være alt fra det hektiske, pulserende byliv – til det stille, kontemplative byrum, hvor man kan sidde og nyde udsigten – se ud over søen, aftenssolen – og kobler sig af fællesskabet”. Gennem opgaven ønsker vi derfor, at undersøge hvordan kan man eksempelvis kan skabe et byrum som reflektere byens behov og derved sætter et demokratisk fokus både de menneskelige behov, men også måden vi er sammen på. Vi har alle en intimsfære – også i byen, selvom vi er mange nomader i byen der stadig holder af det private, så omgås vi hinanden på et forholdsvist lille areal. Begrebet privathed er i sig selv vanskeligt definerbart, og afhænger langt hen ad vejen af det enkelte individ – om det er at slappe af alene eller med andre, at være i en kontemplativ tilstand, at sanse uden forstyrrelse, at føre en samtale uden at blive hørt, at være et trygt sted eller at have overblik. Derfor har vi gennem opgaveløsningen bl.a. forsøgt at se på menneskets fysiske og psykiske behov for privathed i det offentlige, og hvordan vi placere os i forhold til hinanden. Dette for at finde en aktuel og relevant placering, samt forsøge at nytænke byens rum, skabe nye rekreative, sanselige omgivelser og hvordan man kan udnytte arealer bedst muligt.

Søerne i København er netop et sted man kan mødes om den private samtale, rekreere og reflektere alene eller med andre. Endvidere bruges området til at lufte tankerne, standse op, tage sig et hvil og iagttage byens pulserende liv. Selve søerne skifter karakter som årstiderne skifter, og bruges derfor hovedsageligt i sommerperioden med ophold rundt om søens kant. I vinterperioden er der er is på vandet, hvor folk bevæger sig ud søen på gåben eller skøjter. Den sidstnævnte følelse der kunne referere til at gå på vandet, er en beroligende og anderledes sanselig måde at orientere og bevæge sig på. Den frihedsfølelse kunne vi godt tænke os at gøre tilgængelig hele året rundt. Visse områder omkring Søerne, særligt omkring Dronning Louises Bro, er meget offentlige og pulserende. Det er netop på broen at folk samles for at være blandt andre, og dem der ønsker at være mere private placere sig ved søens kanter og små grønne arealer. Forskellen på disse områder er præget af den enkeltes intention ved opholdet, og der er stor forskel på om man placere sig her for at se på andre og selv blive set, eller om man ønsker at nyde områdets rekreative og sanselige aspekter. Dette faktum har været med til at bevirke vores egen definition af privathed, hvor vi ser vand som noget der understreger en beroligende, dragende og tiltalende atmosfære, der derved påvirker en privatheds følelse. Denne påstand kan afslutningsvist perspektiveres til den amerikanske landskabs arkitekt Lawrence Halprins beskrivelse af, hvorledes vandet har en helt særlig værdi i det moderne bylivs sammensathed og tempo, og dets tilstedeværelse kan erindre om naturens kræfter og skønhed. ”Vand i byerne minder os om høje bjerge, åer, bække, dybe kløfter, beroligende lyde. Synet og lyden af vand rammer noget basalt i den menneskelige natur” (Clendening, Heather. ”Store fontæner af Lawerence Halprin”, Byplan 3/95, juni – 47. årgang). Halprin har arbejdet med at genetablere en følelsesmæssig og symbolsk forbindelse til naturen, og stillet den til rådighed for den voksende bybefolkning ved f.eks. forsøgt at ved at afspejle særtræk ved omgivelserne, og at give folk mulighed for at bevæge sig ind i hans fontæne installationer. Ligeledes synes vandet – i Halprins ordvalg- i dets bevægelse, at inviterer til ”deltagelse, interaktion og involvering”. Endvidere har han ofte brugt lyden af vand til at minde folk om, vandets betydning og vigtighed, samt til at afskærme for trafikstøj. Vi ønsker altså at forsøge, at løse en aktuel og relevant problemstilling gennem en konceptudvikling.

comments