Æstetisk medicin - Keramisk design til det ny hospital

Sidse Wolf Stouenborg
← SHOW SIDEBAR
30 Jul 2011
HIDE SIDEBAR →
views 2353 / likes 1 / bookmarks 1

description

Afgangsprojekt
Æstetisk medicin - Keramisk design til det ny hospital

I mit afgangsprojekt har jeg arbejdet med keramisk dekoration til hospitalsområdet. Dekorationen er et integreret element i arkitekturen og fungerer som en æstetisk sanseoplevelse, der har til formål at påvirke patienter og personales velbefindende. Placeringen af de dekorative elementer er designet, så der både kan tages hensyn til funktionelle aspekter og det oplevelsesmæssige. Jeg har benyttet mig af den nyeste viden omkring hvordan omgivelserne påvirker patienternes helingsproces og personalets trivsel. For eksempel anbefales det i bogen ”Sansernes hospital” ifølge Lars Heslet og Kim Dirckinck-Holmfeld, at der i fremtidens Rigshospital blandt andet indføres stress frie zoner med kunst og musik. Samt at man efter behandling af sygdom anbringes i huse med adgang til natur og socialt samvær, som et led i den helende proces og for at vende patienten til at komme tilbage til den normale tilværelse igen.(Sansernes hospital 2007)
Dekorationens motiver tager udgangspunkt i naturens form og farver, skabt gennem lerets egenskaber og glasurernes stoflighed. Opmærksomheden ledes mod gevækster, træer og vandløb, der rummer naturens energi og kræfter.

comments